Indsættelse af kirkesanger Line Schack Husted 9 juni 2019

Kære Line.
Jeg vil gerne på menighedsrådets, medarbejdernes og hele sognets vegne
byde dig rigtig hjertelig velkommen til din tjeneste som kirkesanger her i Egernsund Kirke.
Vi er rigtig glade for at du sagde ja til stillingen og glæder os til at høre din smukke stemme
ved  kirkelige handlinger og i andre sammenhænge.
Vi deler dig med Kværs, men det er her hos os du er ansat.

Det kræver en hel del at være kirkesanger i to kirker med to forskellige præster samt  to forskellige liturgier,
så man skal derfor kunne synge 8 forskellige salmer på en og samme søndag. 
Så kom ikke og sig at stillingen ikke er fuld af udfordringer.

Tillykke med din eksamen fra musikakademiet i Sønderborg og held og lykke med din videre uddannelse i sangens verden
Heldigvis bor du i Aabenraa så vi håber at vi får lov til at beholde dig i rigtig mange år. 
Endnu engang tillykke til os alle sammen og rigtig hjertelig velkommen til dig.
Der er solsikker i den buket du får. Det passer godt sammen med den flotte pinsesol.